Oplev København

Nyhavn

Nyhavn er en af Københavns absolutte turistmagneter, hvilket Hotel Bethel er en stor del af. Skønne, gamle og skæve huse, som før husede sømænd og købmænd, er nu smukt renoverede og området er fyldt med hyggelige restauranter og barer. Få mere af vide om Nyhavn her: Nyhavn | Danmarks hyggeligste perle

Image
Image

Strøget

Københavns største indkøbsområde er centreret omkring Strøget i hjertet af byen. Strøget er en af Europas længste gågader, med et væld af butikker, fra budgetvenlige kæder til nogle af verdens dyreste mærkevarebutikker. Strækningen er 1,1 kilometer lang og starter 5 minutters gang fra hotellet på Kongens Nytorv, og går helt op til Rådhuspladsen. Få mere af vide om strøget her: KBH - Commerce & Culture (kcc.dk)

Amalienborg

Amalienborg er et must for alle med interesse i Danmarks royale historie og de kongeliges liv, som i dag stadig leves i paladset. På museet får man kendskab til kongehusets historie, og fra den smukke slotsplads, som ligger 5 minutters gang fra hotellet, kan du hver dag se Livgardens vagtskifte kl. 12.00. Få mere af vide om Amalienborg her: Amalienborg - Kongernes Samling

Image
Image

Christiania

Christiania er en hippiefristad midt i København, og en af Danmarks største turistattraktioner. Det kontroversielle område er elsket af mange, men har også været omdrejningspunkt for heftig debat, på grund af beboernes frisindede forhold til hash & levestil.

I dag bor mange af de oprindelige indbyggere, stadig i den kollektivt styrede landsby, og området har en umiskendelig 70'er aura. Der bor omkring 1000 mennesker fast på Christiania, og hvert år besøges fristaden af cirka en halv million gæster. Få mere af vide om Christiania her: Christiania

Rundetårn

Christian IV og Tycho Brahes Rundetaarn er Europas ældste fungerende observatorium. Det ligger blot 15 minutters gang fra hotellet. Få mere af vide om Rundetårn her: Rundetaarn - Et levende vartegn for København siden 1642

Image
Image

Tivoli

Tivoli er et overflødighedshorn af oplevelser, fra vilde forlystelser, til gode middage og store koncerter, og et must for alle, der besøger København. Bussen til Tivoli kan du fange lige uden for hotellet eller gå dertil til fods på 30 minutter. Få mere af vide om Tivoli her: Tivoli

Rosenborg slot

Rosenborg Slot ligger i Kongens have ca. 15 minutters gang fra hotellet. Slottet huser nogle af Danmarks største kulturskatte, bl.a. finder du her de danske kronjuveler og kongekroner. Rosenborg Slot ligger blot 15min gang fra hotellet. Få mere af vide om Rosenborg slot her: Rosenborg - Kongernes Samling

Image
Image

Den lille Havfrue

På Langelinje Kaj står en af Københavns største attraktioner: Den Lille Havfrue. Den 23. august 2013 blev hun 100 år. Gå den smukke tur fra hotellet langs vandet til Den Lille Havfrue på blot 25 minutter. Få mere af vide om Den Lille Havfrue her: Den Lille Havfrue

SMK – Statens Museum for Kunst

SMK ligger i hjertet af København og rummer mere end 700 års kunst og kunsthistorie, der udfolder sig gennem udstillinger, omvisninger i voksen- og børnehøjde, kreative værksteder, film, koncerter, art talks, performances og meget andet. Få mere af vide om SMK her: SMK - Statens Museum for Kunst

Image
Image

Reffen – Copenhagen Street food

Reffen består af et areal på 12.000 m2 placeret helt ned til vandkanten, hvor du kan nyde street food fra hvert et verdenshjørne, mens du ser på Københavns smukke havn. Få mere af vide om Reffen her: Reffen Copenhagen Street Food - Design - Kultur - Håndværk

Broens gadekøkken

3 minutters gang fra hotellet, ved Inderhavnsbroen mellem Christianshavn og Nyhavn ligger Broens Gadekøkken, der serverer street food i verdensklasse med en smuk udsigt til vandet. Få mere af vide om Broens gadekøkken her: Broens Gadekøkken - Broens Gadekøkken (broensgadekoekken.dk)

Image
Image